Vi hestemennesker har ofte travlt med at skaffe os de helt rigtige forhold for vores heste. Er du en typisk hesteperson, så kigger du længselsfuldt efter dyre sadler. Den, du ender med at købe, får du tilpasset af sadelmager. Du indhenter viden om fodertyper, foldforhold, ridebanebund, stald, dyrlæger. Du leder efter de rigtige trænere, de rigtige heste – alt muligt og umuligt, der skal til for at opfylde den drøm om heste og ridning, der stikker så dybt.
Men meget ofte overser du det allervigtigste.
Dig selv.
Uanset hvor optimalt du kan sørge for alting omkring dig og din hest, så bringer du en psykologisk bagage med dig i stalden, i din træning og i din omgang med hesten. I dine drømme og længsler og i din frygt og angst. Og tro ikke, at det er uden betydning. Heste er – det ved du allerede – så sensitive, at de fanger alle mulige følelser og stemninger i dig og responderer derefter. Heste er med deres højt udviklede nervesystem et fantastisk spejl på de mennesker, vi er.
Der er ikke rigtig noget, man kan skjule i samspillet med en hest – og måden du går til hestene på, vidner om, hvordan du også går til andre ting i livet. Bliver du let vred sammen med din hest? Bliver du bange? Bekymret? Kan du sætte dig i respekt? Er du utålmodig? Osv., osv.