Inspiration

Fotograf

Alle billeder på hjemmesiden, på nær ét, er taget af Brian Haar Hansen. Det er en ære at få lov at benytte billeder fra ham. Han har en unik evne til at være nærværende og sanse de mange fortællinger og smukke udtryk, der omgiver os alle steder, hele tiden. Jeg kan kun opfordre til at gå på opdagelse i hans farverige billedunivers, som bogstaveligt talt går fra makro- til mikroplan og minder om, at livets energi er i bevægelse i alting.

 

Grafiker/Webdesigner

Det siger næsten alt om processen, når man savner det ved vejs ende. Det har mildest talt været en fornøjelse at få designet hjemmeside – og logo – hos Bility of Design. Jeg ved fra mange års samarbejde med forskellige grafikere, at det er lidt en kunst at kunne fange og formgive det, der begynder som lidt ukonkrete ønsker. Bility of Design har formået at fange sjælen i det, jeg gerne ville have udtrykt, givet professionel sparring og har både fagligt og menneskeligt mine varmeste anbefalinger.

 

Tobiasskolen

Tobias Skolen ved Lene Ince: Bliv psykoterapeut med Krop, Sind & Sjæl. Få en psykoterapeutuddannelse med nærvær, høj faglighed, velfunderede teorier og dybdegående arbejdsmetoder. Skolen er registreret psykoterapeutisk uddannelse og medlem af FaDP – Foreningen af Danske Psykoterapeuter – som er den eneste psykoterapeutiske brancheforening i Danmark, der er godkendt af Styrelsen for patientsikkerhed til at registrere psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelser.