Noget godt venter dig…
Stop lige et øjeblik. Se på dit liv. Dit liv lige nu. Hvordan har du det? Er du glad? Er familielivet overordnet set godt? Har du et arbejde, der giver mening og som får dig smilende ud af døren? Har du masser af energi og føler du dig fyldt med livsglæde? Og det onde spørgsmål: er du ærlig over for dig selv? Ikke kun i tankerne, men også i det du gør og siger?
Mens du lige overvejer spørgsmålene eller bare nyder følelsen af prompte at sige ja, så får du her nogle flere ord på, hvorfor jeg er så vild med det psykoterapeutiske rum.
Livets rum
Forestil dig et rum. Hyggeligt indrettet, lunt, lammeskind, stearinlys, varm te på kanden. En stemning af, at den, der skal komme er virkelig velkommen. Der er gjort klar med to pladser.
Den ene plads er til dig.
I den næste halvanden times tid handler hele rummet om dig. Om det du tænker, føler, oplever, kæmper med, drømmer og fantaserer om. Der er øjenkontakt, der er tale, der er grin, en skulder at græde ud ved, og papirlommetørklæder klar, for i det her rum ”bryder man ikke sammen” bare fordi man græder. At græde er et tegn på, at man – også – kan rumme sin sårbarhed – og derfor nærmere at betragte som en styrke.
I det rum er der plads til vrede, sorg, glæde, tvivl, råb, hvisken, undren og nysgerrighed – for rummet her er skabt som en slags intensiveret version af livet derude. Et rum, hvor man ord for ord, følelse for følelse og sansning for sansning lærer at mestre kunsten udi at være sig selv som menneske.
For i det her rum bliver man set som den, man er. Og man bliver rummet – også der, hvor man ikke kan rumme sig selv.
Flugten fra uroen
Og der er ved Gud meget at lære. Det er svært at være menneske. Vi elsker og vi bliver såret. Vi mister og sørger. Vi prøver og vi fejler – eller vi lykkes og får succes, hvilket såmænd også kan være angstprovokerende og give os følelsen af afstand til andre. Vi føler os angste, vi føler os ensomme – men når vi er sammen med andre, søger vi væk igen for det er svært at rumme følelsen af forkerthed. Så vi kommer til at spise for meget, drikke for meget, vi fylder os med smertestillende piller eller antidepressive midler. Vi bliver fanget ind af skærmens dejlige boble, Vi binger tv-serier, spiller, arbejder, kontrollerer, kritiserer. Vi gør alt, der for et øjeblik kan dulme den der lurende følelse af uro, der dirrer indeni. Og time for time og dag for dag venter vi på det tidspunkt, hvor det føles helt rigtigt. Det kan godt være, vi imens gør en masse i vores liv, men dybest set venter vi. Venter på at møde den rigtige person, på at få det rigtige arbejde eller hvad vi nu venter på. Og vi venter – og distraherer os selv – og venter …
Men jeg lover dig! Der er et sted i dig, hvorfra det hele føles helt rigtigt, uanset hvad der sker i dit liv. Måske er du der allerede og oplever den dybe følelse af ståsted og mening. Måske ved du godt, at der er noget arbejde der skal gøres, før du kan mærke det. Men det er der. Lige dér inde i dig.
Er du klar? Jeg er. Og du er velkommen!
