Uncategorized
Kontakt

Dagens tema var ensomhed.Han var buldrende ked af det. Havde ikke lyst til at tage hjem til jul, for hvis hans familie og venner oplevede ham så sorgfuld – uden at han havde mistet ”andet” end troen på at lykkes her i livet – var han bange for, at de ikke ville kunne holde ud at være sammen med ham – og så foretrak han at prøve at undgå dem for at de ikke skulle få ødelagt deres positive indtryk af ham.Det fik mig til at tænke på de gange i livet, hvor jeg har følt mig mest ensom. Hvor opgivelsen, håbløsheden og meningsløsheden havde slået følgeskab og på alle måder forsøgte at få mig med. Hvor troen på livet havde gemt sig samme sted som troen på kærligheden – eller måske er de to ting i virkeligheden det samme?Det fik mig også – endnu engang – til at tænke over et ord, der på mange måder er blevet et kodeord for mig og som det at gå i terapi for alvor åbnede for mig:Kontakt.Kontakt med os selv kræver, at vi tør mærke alt det, der lever i os, uanset om det drejer sig om vrede, sorg, had, skam, glæde, kærlighed eller noget helt andet. Når vi ikke er bange for at blive bevæget i lag, hvor vi ikke har helt kontrol over, hvad der sker, men må overgive os til bevægelsen i det. Overgive os i tillid til, at uanset, hvordan andre mennesker opfatter og rummer os, så vover vi, at være tro mod udgangspunktet i os selv. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis skal reagere over for andre mennesker med det, vi føler. I givet fald ville verden blive lige så kaotisk, som den er, men det er vigtigt, at vi er bevidste om, hvad der bevæger sig i os – og det er vigtigt, at vi har viden og metoder til at regulere og processe de forskellige tilstande i os.Det er min dybeste overbevisning, at jo mere vi formår at gå i kontakt med os selv, jo mere formår vi at gå i kontakt med andre mennesker. Og når jeg mener kontakt med andre tænker jeg ikke på at tale. Jeg tænker på lige dér, hvor vi mærker – og jeg mener mærke – kontakten med et andet menneske. Den slags kontakt, hvor tårerne pludselig bare triller. Ikke fordi man er hverken ked af det eller glad, men fordi sådan en form for kontakt smelter hjertet i en grad, at det ofte flyder over.Der er så meget i vores tid, der fjerner opmærksomheden fra at sanse den kontakt. Angst for corona, angst for verdens tilstand i det hele taget, split mellem mennesker, manglende forståelse, økonomi, stress, osv. osv. Du har sikkert selv en masse punkter at kunne fylde på listen her.Men den største gave, du kan give til et andet menneske er din fulde kontakt. For i det øjeblik, den kontakt skabes, ophæves den skamfulde følelse af ensomhed, der pine og plager så mange, mange mennesker verden over – og det er den mest helende ting, du kan gøre at være med et andet menneske i den smerte.Så hvis du mærker efter lige nu. Hvilket menneske får du så lyst til at række ud efter og sige, at du er der? Lige nu … Fotograf: Brian Haar Hansen/http://haar-foto.dk/

Uncategorized
Kender du det?

Kender du det?  Jeg sætter mig ned for at lave noget, men øjeblikket efter er jeg på vej ud i køkkenet efter en kop kaffe. Da jeg igen sætter mig i sofaen, fanger mit øje et stykke tøj, der ikke er lagt på plads. Da trøjen er lagt på plads, sætter jeg mig igen for at åbne et dokument, så jeg kan tage fat på dagens opgave. Men mine tanker er ikke helt på plads, så måske jeg lige skal kigge på DR1, TV2 eller Facebook for at se om der er noget, jeg SKAL forholde mig til. Nogle gange er jeg heldig. Der er et pressemøde, jeg selvfølgelig skal forholde mig til – og sidste uge var også god, for der var jeg nødt til at holde øje med angrebet på Capitol Hill i Washington. Måske burde jeg lige sætte noget vasketøj over også – og hov, der skulle katten lige ind … Og tilbage ved min computer er mit dokument stadig blankt. Jeg mærker en træthed bag øjnene. Har måske lidt hovedpine – og måske er det bedre at vente til i morgen. For når man ”kun” har sig selv og sin viden at sælge, er det vigtigt at være klar i hovedet, hvis jeg skal gøre mig håb om at skrive noget, der fanger din opmærksomhed. Og i disse coronatider er der jo alligevel ikke nogen som forventer, at jeg kommer ud med det helt store. Kender du det? Den form for manglende koncentration, måske endda flankeret af en underliggende følelse af uro eller ked af det hed skyldes ofte uforløste, stagnerede tilstande. Tilstande, der kan gøre det svært at koncentrere sig fordi de ”larmer” i baggrunden. Måske har du ikke den fjerneste anelse om, hvad der har skabt den uro i sin tid, måske kender du alt til hvad der ”gik galt”.Uanset hvad, kan vi terapeutisk arbejde med at finde den indre balance, så du i stedet for at udmatte dig selv, kan samle din energi på at tage skridt i den retning, du har brug for … Er du nysgerrig på, hvad psykoterapi kan gøre for dig, er du velkommen til at læse mere på www.blubird.dk Foto: Brian Haar Hansen – www.haar-foto.dk

Uncategorized
Noget godt venter dig…

Stop lige et øjeblik. Se på dit liv. Dit liv lige nu. Hvordan har du det? Er du glad? Er familielivet overordnet set godt? Har du et arbejde, der giver mening og som får dig smilende ud af døren? Har du masser af energi og føler du dig fyldt med livsglæde? Og det onde spørgsmål: er du ærlig over for dig selv? Ikke kun i tankerne, men også i det du gør og siger? Mens du lige overvejer spørgsmålene eller bare nyder følelsen af prompte at sige ja, så får du her nogle flere ord på, hvorfor jeg er så vild med det psykoterapeutiske rum. Livets rum Forestil dig et rum. Hyggeligt indrettet, lunt, lammeskind, stearinlys, varm te på kanden. En stemning af, at den, der skal komme er virkelig velkommen. Der er gjort klar med to pladser. Den ene plads er til dig. I den næste halvanden times tid handler hele rummet om dig. Om det du tænker, føler, oplever, kæmper med, drømmer og fantaserer om. Der er øjenkontakt, der er tale, der er grin, en skulder at græde ud ved, og papirlommetørklæder klar, for i det her rum ”bryder man ikke sammen” bare fordi man græder. At græde er et tegn på, at man – også – kan rumme sin sårbarhed – og derfor nærmere at betragte som en styrke. I det rum er der plads til vrede, sorg, glæde, tvivl, råb, hvisken, undren og nysgerrighed – for rummet her er skabt som en slags intensiveret version af livet derude. Et rum, hvor man ord for ord, følelse for følelse og sansning for sansning lærer at mestre kunsten udi at være sig selv som menneske.  For i det her rum bliver man set som den, man er. Og man bliver rummet – også der, hvor man ikke kan rumme sig selv. Flugten fra uroen Og der er ved Gud meget at lære. Det er svært at være menneske. Vi elsker og vi bliver såret. Vi mister og sørger. Vi prøver og vi fejler – eller vi lykkes og får succes, hvilket såmænd også kan være angstprovokerende og give os følelsen af afstand til andre. Vi føler os angste, vi føler os ensomme – men når vi er sammen med andre, søger vi væk igen for det er svært at rumme følelsen af forkerthed. Så vi kommer til at spise for meget, drikke for meget, vi fylder os med smertestillende piller eller antidepressive midler. Vi bliver fanget ind af skærmens dejlige boble, Vi binger tv-serier, spiller, arbejder, kontrollerer, kritiserer. Vi gør alt, der for et øjeblik kan dulme den der lurende følelse af uro, der dirrer indeni. Og time for time og dag for dag venter vi på det tidspunkt, hvor det føles helt rigtigt. Det kan godt være, vi imens gør en masse i vores liv, men dybest set venter vi. Venter på at møde den rigtige person, på at få det rigtige arbejde eller hvad vi nu venter på. Og vi venter – og distraherer os selv – og venter … Men jeg lover dig! Der er et sted i dig, hvorfra det hele føles helt rigtigt, uanset hvad der sker i dit liv. Måske er du der allerede og oplever den dybe følelse af ståsted og mening. Måske ved du godt, at der er noget arbejde der skal gøres, før du kan mærke det. Men det er der. Lige dér inde i dig. Er du klar? Jeg er. Og du er velkommen!